Når vi står i en situation, hvor vi gerne vil præstere – hvad enten det er i sport, på arbejde, til eksamen eller foran et publikum – kan der opstå mentale blokeringer. Det er de øjeblikke, hvor noget “går i stå” indeni os, vores evne til at handle frit bliver blokeret, og vi føler os låst fast. Mentale blokeringer kan føles som om kroppen og hjernen ikke vil samarbejde, selvom vi har forberedt os grundigt.
Mentale blokeringer opstår typisk, når vi begynder at overanalysere, tvivle på os selv eller blive overoptagede af, hvordan vi fremstår. Det kan aktivere et indre alarmberedskab, hvor vi går i en tilstand af kamp, flugt eller “frys”. Det er her, præstationsangst og mentale blokeringer bliver nært beslægtede: angsten sætter gang i tanker som “Jeg må ikke fejle” eller “Hvad nu, hvis det går galt?”, og de tanker skaber et mentalt pres, der forstyrrer vores instinktive handlekraft.
I praksis kan det være meget frustrerende og ødelæggende. Mange oplever skam, når de rammes af en blokering, fordi det føles som om de mister kontrollen over noget, de ellers “burde kunne”, og de begynder at tvivle på deres egne evner. Derfor er det vigtigt at forstå, at mentale blokeringer ikke er tegn på svaghed eller at man ikke kan præstere på det niveau, man burde– men snarere et udtryk for, hvordan vores hjerne forsøger at beskytte os mod oplevet fare eller fiasko, og derfor lukker ned.
I min psykologpraksis møder jeg jævnligt klienter, der oplever mentale blokeringer i deres arbejdsliv, deres sport eller på scenen. De fleste har prøvet flere strategier eller tiltag, som måske hjælper kortvarigt, men ikke i det lange løb. Derfor kan det blive svært at tro på, at der er noget, der kan hjælpe én med at løsne den mentale blokering. Der er dog meget, vi kan gøre for at slippe mentale blokeringer.
Eksempler på mentale blokeringer
Yips i golf
Yips er en ufrivillig og pludselig forstyrrelse i bevægelseskontrollen, især under præcisionskrævende slag. Mange oplever, at hånden ryster, eller at muskulaturen “låser”, så slaget bliver ukoordineret. Det er ikke et spørgsmål om dårlig teknik. Faktisk rammer yips ofte de mest erfarne spillere, og det skyldes en kombination af præstationspres, angst for at fejle og overfokus på bevægelsen.
Skruesyge i gymnastik
I sportsgrene som springgymnastik, trampolin eller cheerleading ser man fænomenet “skruesyge”, hvor atleten mister evnen til at rotere i luften. Det kan opleves som en form for “blackout” eller som om kroppen ikke længere kan huske, hvordan den skal bevæge sig. Skruesyge skyldes ofte en overaktivering af bevidst tænkning i en bevægelse, der ellers var automatiseret. Det er både fysisk og mentalt meget ubehageligt at opleve skruesyge, da man både føler sig ude af kontrol, og kan blive bange for at komme til skade.
At gå i sort under en præsentation eller tale
Du har forberedt dig, dine noter ligger klar, og du kender stoffet, men så snart du står foran publikum, forsvinder ordene. “At gå i sort” er en mental blokering, hvor en del af hjernen midlertidigt lukker ned. Ofte sker det, når vi bliver fanget i frygten for at fejle eller for at blive ydmyget, eller når vi forsøger at kontrollere hvert ord i stedet for at stole på flow og forbindelse. Kroppen spænder op, stemmen svækkes, og tankerne føles fjerne eller tomme. At gå i sort opleves som et enormt kontroltab, og det kan sidde i én længe efter, man har oplevet det.
Der er sjældent en hurtig og nem løsning på mentale blokeringer. Alligevel er der gode og effektive måder, vi kan håndtere dem på, som kan afhjælpe og løsne dem over tid, og som kan forebygge nye mentale blokeringer.
Eksempel: Frederik og yips i golf
Frederik på 41 år havde spillet golf i mange år og havde altid været sikker med putteren, indtil han pludselig begyndte at spænde op og ryste under korte putts. Jo mere han pressede sig selv, og jo mere han trænede, desto værre blev det. Til sidst blev han så skamfuld og tvivlede så meget på sig selv, at han stoppede helt med at spille turneringer. Efter at have forsøgt at løse problemet teknisk, gik det op for ham, at det var en mental blokering. Gennem sportspsykologiske redskaber lærte han at håndtere blokeringen og genfinde glæden i spillet.
Tre råd til at håndtere mentale blokeringer:
- Hav tillid til, at du godt kan
Det er fristende at forsøge at “fikse” en mental blokering med mere træning, mere forberedelse eller ekstra øvelser. Men ofte handler løsningen mere om at skabe tryghed og ro, og hjælpe nervesystemet til at erfare, at der ikke er fare på færde. Jo mere, vi skruer op for forberedelsen, desto mindre tillid viser vi os selv. Prøv i stedet at stole på den træning og forberedelse, du har gjort dig. Vis dig selv tillid, og slip noget af kontrollen. - Eksponering i trygge rammer
Præstation kræver mod, og mod er bedst og nemmest at opbygge gradvist. Træn dig selv i at møde de situationer, der udløser blokeringen, i små skridt – uden pres på at lykkes. Forestil dig, at du skal gå op ad en trappe, og lad dig udfordre ét trin ad gangen. Tillad dig selv at prøve ting af i kontrollerede omgivelser. Jo flere positive erfaringer du oplever, desto mere stoler hjernen på det, den kan. - Giv slip på overtænkning når du skal præstere
Kognitivt arbejde med tankemønstre, perfektionisme og præstationspres er vigtigt – men det skal foregå uden for selve præstationsøjeblikket. Når du står i situationen, handler det om at give slip på tankerne og fokusere på det, du kan sanse og gøre. Når du registrerer tankerne, så prøv at lade dem være, og vend opmærksomheden tilbage til det, du er i gang med.
Læs også artiklen: Sådan undgår du at gå i sort.
Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan jeg arbejder med mentale blokeringer, er du altid meget velkommen til at kontakte mig.
De bedste hilsner,
Melissa
