Er perfektionisme hjælpsomt eller problematisk for din præstation som atlet eller high performer? I dette blogindlæg beskriver jeg, hvordan perfektionisme påvirker performance, og giver dig fire råd til, hvad du kan gøre for bedre at håndtere perfektionisme.
Forskning peger på, at du godt kan være en dygtig og succesfuld high performer og samtidig have perfektionistiske træk. I praksis ville jeg også kunne nævne flere eksempler på atleter, iværksættere, musikere og andre high performere, som er på topniveau inden for deres felt og samtidig kæmper med perfektionisme. Alligevel er perfektionisme forbundet med en del negative konsekvenser, som præstationsangst, lavt selvværd, sociale problemer, bekymringer og stress.
De fleste af os har en grad af perfektionisme med os. Hvis du tænker på dine nærmeste venner eller familie, vil du sikkert kunne identificere ét eller flere områder, hvor de har nogle perfektionistiske tendenser. Nogle high performers vil derfor have højere niveauer af perfektionisme, mens andre vil have lavere niveauer. Uanset niveau, kan perfektionisme dog blive problematisk, hvis det rammer et område af ens liv, hvor det har negativ indvirkning på ens livskvalitet og trivsel. Det kan, for eksempel, være som high performer, når perfektionismen omhandler ens præstation.
Perfektionismens paradoks
Mange arenaer for high performance, som sport, iværksætteri, forskning, kunst og musik handler om at levere den perfekte præstation. Der er meget på spil, og ofte er det de helt små marginaler, der skiller vinder fra taber, og succes fra nederlag. MEN det er en myte, at perfektionisme er vigtigt for at kunne levere præstationer af høj kvalitet. Tværtimod tyder forskningen på, at perfektionismen er med til at dræbe motivation og øge præstationsangst, som kan have en direkte negativ indvirkning på præstation. Perfektionisme kan også hæmme performance, så man konsekvent underpræsterer, når presset er højt. Det kan du læse mere om senere i blogindlægget.
Hvad er perfektionisme?
Perfektionisme er et ønske om at være eller fremstå perfekt. Som perfektionist stræber man efter uopnåelige mål, og bedømmer sin egen værdi på præstation og produktivitet. Som perfektionist har man tendens til at se på sin præstation og adfærd i et kritisk lys. Hvis ikke man når de høje krav, vil man skulle kæmpe endnu hårdere og stille endnu højere krav for at kompensere for nederlagsfølelsen, og kommer på den måde til at sidde fast i en ond cirkel. Perfektionisme skaber især problemer for én, når den er forbundet med angst og bekymring. Det kan for eksempel være bekymringer om at lave fejl, frygt for at blive negativt bedømt af andre og ubehag ved at gøre noget uperfekt.
Perfektionisme kan fungere på tre niveauer:
- Man stiller urimeligt høje krav til sig selv.
- Man stiller urimeligt høje krav til andre.
- Man forventer, at andre stiller urimeligt høje krav til én.
Som high performer kan perfektionisme på alle tre niveauer skabe problemer for én. Hvis man stiller høje krav til sig selv, vil man typisk blive kritisk til og hård ved sig selv. Man kan komme til at overskride sine grænser, fordi man ikke tillader sig selv at være uoplagt, træt eller have ondt. På den måde kan man komme til at få skader, stress eller blive udbrændt. Når man som high performer er perfektionistisk på andres vegne, kan man opleve konflikter med andre, og det er især problematisk, når det gælder ens nærmeste. Relationer kan have svært ved at ’overleve’ de høje krav, og andre kan finde på at trække sig fra én. Det kan føre til sociale problemer og ensomhed. Alligevel lader det 3. niveau til at være det mest problematiske. At have en forventning om, at andre stiller urimeligt høje krav til én kan medføre bekymringer, angst og stress. Det kan skabe angst, når man skal præstere, når man omgås andre, eller når andre observerer én. Det kan skabe store problemer i ens hverdag, og især, i performance situationer.
Perfektionisme kan føre til handlingslammelse
Perfektionisme fører til, at vi oftere bliver lammet af forventningspres når vi skal præstere, for eksempel ved eksamener, eller hvis vi skal holde foredrag eller under en sportskonkurrence. Fordi vi stiller høje krav til os selv, betyder det ikke, at vi i praksis kan udføre opgaver på en perfekt måde. I stedet for at have fokus på den opgave, som ligger foran os, medfører perfektionismen, at vi i større grad bliver optaget og distraheret af negative tanker om ikke at være god nok. Vi bliver påvirket af frygten for, at vi ikke kan leve op til de høje forventninger, vi har til os selv. Perfektionisme er på den måde mere en bremsemekanisme, end en drivkraft, og mere ødelæggende, end skabende.
Du kan læse mit oplæg om, hvad der sker, når man går i sort her.
4 råd til, hvad du kan gøre for bedre at håndtere perfektionisme:
- Bliv klogere på din perfektionisme:
Indsigt gør dig bedre rustet til at håndtere din perfektionisme, når den udspiller sig. Bevidsthed om de perfektionistiske tanker, der driller dig mest, kan hjælpe dig til at se dem udefra, og ikke handle på dem.
Her er nogle eksempler på perfektionistiske tanker:
”Jeg skal altid gøre mit bedste.”
”Hvis ikke det er perfekt, er det ikke godt nok.”
”Jeg må ikke lave fejl.”
”Hvis ikke jeg er perfekt, kan jeg lige så godt give op.”
Husk: fordi du tænker det, er det ikke en sandhed. Tanker er mentale konstruktioner og ikke fakta. - Fokus på bedre fremfor perfekt:
Det bedste råd jeg giver mine klienter med perfektionisme, er at fokusere på at blive bedre i stedet for at fokusere på at blive perfekt. De bedste high performers inden for deres respektive områder er mennesker, der er gode til at tænke på udvikling fremfor præstation. De er nysgerrige på, hvordan de kan udvikle og forbedre sig, fremfor at fokusere på deres fejl.
Helt konkret vil jeg anbefale, at du begynder at arbejde med at sætte procesmål frem for resultatmål. Procesmål er målsætninger der omfatter handlinger frem for resultater. Så spørg dig selv: hvad skal jeg træne/øve på, hvor og hvornår. Og læg dine resultatmål lidt til side. - Adskil dine handlinger fra din person:
Vi bliver gerne endnu mere optaget af, at vores handlinger skal være perfekte, hvis vi har en antagelse om, at vores handlinger afspejler, hvor meget værdi, vi har som menneske. Vi kommer til at lægge for stor en del af betydningen for vores resultater på vores egne skuldre, og glemmer, at der også er udefrakommende omstændigheder, der påvirker vores præstationer.
Hvis du kobler dine handlinger sammen med dit eget selvværd, kommer dine handlinger til at få alt for stor betydning. Det kan selvfølgelig føles godt, når du opnår de perfekte resultater, men det kommer til at blive meget sårbart, når du ikke præsterer perfekt. Prøv i stedet at øve dig på at se dine handlinger som adskilt fra din person. Dine handlinger er det, du gør – ikke hvem, du er. - Øv dig i at være uperfekt:
Hvis du tænker din præstation på en linje fra 0% til 100%, så kan du øve dig i at ramme andre steder på linjen end de 100%. Øv dig i at gøre ting 50% eller 80%. Det skal selvfølgelig ikke være i vigtige performancesituationer, men for eksempel i en konkret træningsøvelse eller når du ordner noget praktisk derhjemme. Tænk over, hvordan det vil være at udføre en handling 50% eller 80%, og prøv så at udføre den i praksis. Jo flere erfaringer, du får med, at verden står endnu, selvom du ikke har handlet perfekt, jo mere frihed vil du få over dine handlinger og dine krav til dig selv.
Hvis du ikke oplever, at ovenstående råd er tilstrækkelige, eller du er plaget af din perfektionisme i en sådan grad, at du oplever stress, angst eller depression, vil jeg anbefale dig at søge hjælp hos en professionel psykolog med erfaring i at arbejde med perfektionisme.
Hvis du har spørgsmål til blogindlægget, er du velkommen til at skrive til mig på kontakt@performancepsykolog.dk.
De bedste hilsner,
Melissa Elveberg
PerformancePsykolog
