Når du lever et liv drevet af høje ambitioner og mål, kan du være mere sårbar for at udvikle stress. Det skyldes, at det kræver meget af din mentale og fysiske kapacitet at ville præstere på et højt niveau.

For de fleste af mine klienter opstår stress ikke på grund af deres high performance livsstil i sig selv, men kommer fordi de enten er ramt af nogle udefrakommende belastninger, eller fordi de prøver at præstere på for mange områder i livet. I denne artikel kan du læse om, hvordan high performers kan blive ramt af stress, hvad der kan ligge til grund, og du vil få de bedste råd til, hvad du kan gøre for at afhjælpe stress som high performer.

Symptomer på stress

Det er helt normalt og uproblematisk at opleve stress-symptomer i løbet af en dag eller kortere perioder i livet. Stress-symptomer bliver først problematiske, når de står på over længere tid. Stress-symptomer kan tolkes som signaler fra kroppen, når den er i alarmberedskab. Hvis din krop er i alarmberedskab over længere tid, er det tegn på, at der er noget i dit liv, du skal tage dig af.

De mest almindelige symptomer på stress kan deles ind i to kategorier.

Fysiske symptomer:
Søvnbesvær
Hjertebanken
Muskelspændinger
Hovedpine
Svimmelhed

Psykiske symptomer:
Nedsat koncentration og hukommelse
Angst
Bekymringer og katastrofetanker
Irritabilitet
Ubeslutsomhed

Problemet med symptomer på stress er, at de i sig selv kan bidrage til at forværre stressen. Bekymringer og spekulationer omkring de fysiske symptomer, samt koncentrations- og hukommelsesbesvær kan skabe mere stress, og ubeslutsomhed i forhold til at ændre på nogle problematiske ting i livet, kan fastholde én i de livsvilkår som bidrager til stressen. Derfor kan det være svært at komme ud af sin stress på egen hånd, hvis stressniveauet er mellem til højt. Jeg vil klart anbefale at tage det alvorligt, hvis du oplever nogle af ovenstående symptomer i mere end 14 dage, og evt. søge hjælp hos en psykolog.

Hvis du mistænker, at du har stress, kan du læse mere her.


Belastninger kan være årsag til stress

High performers bliver, ligesom alle andre, indimellem ramt af nogle udefrakommende belastninger. Det kan være sygdom i familien, et kærestebrud, flytning, sociale konflikter eller økonomiske problemer. Det er nogle belastninger, som vil påvirke alle mennesker. High performers kan dog godt være mere sårbare over for belastninger, fordi de er under så meget pres i forvejen i deres liv og hverdag. Der er altså ikke meget ekstra kapacitet eller overskud til at håndtere større belastninger.

Mange af mine high performance klienter, der oplever stress, forklarer, at det ikke er deres karriere i sig selv, der er årsag til stressen, men at årsagen er at finde uden for. Alligevel har de ydre belastninger konsekvenser for karrieren. Nogle må sygemelde sig i en periode, andre må skrue ned for presset, indtil de er ovenpå igen.

Jeg er fortaler for, at man, selvom man er high performer, ser sig selv som et helt menneske, og i sin hverdag sørger for at frigive lidt kapacitet til uventede belastninger, som opstår i et menneskes liv. Det svarer lidt til at spare lidt energi på din telefon inden du oplader den, i tilfælde af, at der sker noget uventet, og du ikke kan komme til at lade den, som du havde planlagt – fremfor at bruge al strømmen hver gang. Og som high performer planlægger dit liv således, at du har en lille buffer af overskud, og ikke presser dig selv maksimalt hele tiden. Det gør dig mindre sårbar for belastninger, og sikrer dig en mere bæredygtig karriere. Du kan aktivt sørge for at skabe mere kapacitet ved at prioritere restitution og fritid.

Du kan læse mere om restitution her.

Hvis du alligevel bliver ramt af stress, er min anbefaling hurtigst muligt at skabe noget rum og plads til at bearbejde de belastninger, du befinder dig under. Tag nogle dage fri, spring en konkurrence over, eller udsæt en deadline. Det vil koste noget på kort sigt, men vil give dig bedre forudsætninger for at komme hurtigt tilbage igen. Derudover er det vigtigt at få talt om det, der fylder. Det er menneskeligt at have behov for at sætte ord på – eller få hjælp til at sætte ord på – de følelser, der opstår i forbindelse med svære perioder i livet.

Hvor længe, du har brug for, for at bearbejde belastninger er individuelt, og kommer an på belastningerne, de stress-symptomer du oplever, og hvordan dit liv ellers ser ud. Der er efterhånden kommet mere evidens for, at det kan være bedre at skrue ned for presset og arbejdet, når du oplever stress, fremfor at sygemelde dig helt. Men igen kommer det an på din situation, og de belastninger, du befinder dig under.

For mange kogeplader i gang

En anden årsag til stress hos high performers kan findes i deres høje forventninger til sig selv. Det er ikke nok at præstere i deres karriere, men de vil også præstere på andre områder i livet. Det kan være atleter, der må arbejde ved siden af deres sport for at få økonomien til at slå til, og som gerne vil præstere på højt plan både i deres sport og i deres arbejde. Eller CEO’en, der dyrker amatørsport ved siden af sit arbejde, og har svært ved at finde timer i løbet af ugen til at præstere begge steder. Eller kunstneren, der samtidig med skæve arbejdstider og rejser, gerne vil være den bedste forælder. Eller det unge talent, der gerne vil være dygtig til sin sport, og på samme tid få høje karakterer i skolen, være en god veninde og have et fritidsjob.

High performance kræver enormt meget energi og overskud. Det kræver meget mere end ’blot’ at ville gøre noget godt. Derfor er det ikke realistisk at ville præstere på topniveau på flere områder i livet. Mit råd er: Lav en prioritering. Hvis du tænker dit liv og din energi som en kage; hvordan skal den så skæres ud? Du har ikke en kage til alle områder af dit liv – du har én kage, der skal deles ud af til det hele. Start med at skære ud til de ting, du skal. Hvis du er eliteatlet, så start med at skære et stykke til træning og konkurrence. Er du ungt talent, er du nødt til at skære et stykke til skole og lektier. Derefter kan du skære til din sport. Som iværksætter eller high performer i erhvervslivet, kan du med fordel lave en ’kage’ for både dit arbejde og dit liv som helhed. Vær ærlig med dig selv i forhold til, hvor meget energi, du bruger på din førsteprioritet, og tilpas resten af ’kagen’ derefter.

En fejl, mange high performers begår, når de har for høje forventninger til sig selv på for mange områder i livet er, at de tænker deres kapacitet som timer og minutter. Desværre kan vi ikke præstere 100% i alle døgnets vågne timer. Det er simpelthen ikke muligt, og det er grobund for stress og udbrændthed. Tænk i stedet i energi, når du sætter mål for dig selv. Brug det mentale billede af et batteri frem for billedet af et ur. Og husk restitution og fritid. Det skaber overskud og livsglæde, og er et essentielt element i en bæredygtig karriere.

Du kan finde min tjekliste til mental restitution her.

Stress hos high performers kan naturligvis have andre årsager, end de to, jeg har nævnt ovenfor. Vi mennesker passer sjældent ned i små kasser. Men min erfaring er, at de to ovenstående årsager er de hyppigste. Som jeg skrev indledningsvis, er high performers sårbare for stress, fordi de stiller høje krav, er udsat for pres, og leverer præstationer på højt niveau. Det er derfor ikke et tegn på svaghed at udvikle stress som high performer. Tværtimod. Det kræver meget af os at præstere ekstraordinært. Men det er vigtigt at reagere på symptomerne og gøre noget ved årsagen til stressen. For der er altid noget, vi kan gøre, for at leve et high performance liv uden stress.

De bedste hilsner,

Melissa Elveberg